
I European League of Football blev kampen mellem Nordic Storm og Frankfurt Galaxy af mange set som ugens kamp. Forventningerne var en tæt kamp, som skulle afgøres til sidst, men sådan gik det ikke, og Nordic Storm tog endnu en overbevisende sejr på 35-0 i denne uge.
Jadrian Clark førte ubesværet angrebet ned ad banen og afsluttede angrebet med en aflevering over midten til Brendan Beaulieu for kampens første scoring.
Max Parkinson, måske ligaens største kandidat til årets defensive spiller, slog bolden fri, og pludselig stod Storms angreb dybt på Frankfurts banehalvdel. Her lykkedes det Jordan Heath at score et kort touchdown, så stillingen blev 16-0 efter blot syv minutters spil.
Efter endnu et stop af Nordic Storms forsvar leverede Clark endnu et velgennemført angreb, og Alex Kennedy satte endnu et touchdown på tavlen. Og igen, igen stoppede Storms forsvar Frankfurt, og midt i anden quarter fandt Clark en helt fri Adria Botella til 29-0 scoringen. Selvom Frankfurt kom tæt på, satte Luke Glenna en stopper for det med en interception i sin egen end zone.
På trods af nogle udfordringer efter pausen spillede Nordic Storms angreb endnu en stærk kamp, men der er ingen tvivl om, at dagens største præstation kom fra forsvaret. Utallige sacks og hele fire turnovers lykkedes enheden at levere.
Vi har et angreb, der i gennemsnit har scoret over 35 point pr. kamp i sæsonen indtil videre. Og Storms forsvar holdt dem på 0 point.
I næste kamp møder Storm Wroclaw Panthers, som de slog i Polen med 40-21. Kampen spilles lørdag den 21. juni på Gladsaxe Stadion.